The Band
Mørklagt
Mørklagt er et nyt, dansk band, der med en stærk live energi og et råt, medrivende udtryk er klar til at sætte scenen på kogepunktet.
Bandet blander elementer fra hip-hop og rock i et eksplosivt mix, der fungerer perfekt på festivalscener – både små og store.
Med et kompromisløst mix af hårdtslående rock, funky grooves og hiphop-attitude leverer Mørklagt intense liveshows fyldt med energi og ærlige tekster om livets skyggesider. Tænk støjrock møder dansk hverdagsrealisme – råt, ægte og med noget på hjerte. Et band, der både sparker røv og rammer ind i dybden.
Med rødder i 90’ernes rapkultur og tydelige referencer til grupper som Rage Against the Machine, Beastie Boys og Public Enemy, bringer Mørklagt en nostalgisk genkendelse – men i en nutidig og original indpakning. Teksterne er forankret i hverdagsrealisme og kredser om opvækst, psykisk sårbarhed og dagligdags kampe – Det er ærligt og vedkommende – med en rå autenticitet, som sætter sig i både krop og sind.
Frontfigur Jimmy Jørgensen har en solid baggrund i rap genren med deltagelse i DM i Rap fra 1996 til 1999 (bl.a. en finaleplads i 1997), samt konkurrencerne Årets Rapper og Den Bedste Rapper – erfaringer, der skinner tydeligt igennem i både tekster og performance.
Etableret i 2022 på initiativ af Jimmy Jørgensen, fandt bandet sin nuværende form med Søren Jedal (guitar), Marcelo Zagal (bas) og Helgi Guðbjartsson (trommer) i 2024, alle musikere med stor live erfaring fra utallige spillejobs i den danske undergrund.
Følg med – mørket er kun begyndelsen
The sound
Mørklagt findes på alle streamingtjenester, Spotify, tidal, Youtube musik, Soundcloud, Apple musik m.m.
Lyduniverset
Lyduniverset hos Mørklagt er skabt ved at blande tunge musikgenrer med moderne lyd og rytme. Musikken trækker på elementer fra funk, let rock og blues og tilføjer en passende mængde psykedeliske lydeffekter. Inspirationskilderne er mangfoldige og spænder fra bands som Periphery, Smashing Pumpkins, Incubus, Red Hot Chili Peppers, Rage Against The Machine, Limp Bizkit, Dub Trio, og Tool til legender som Frank Sinatra, The Beatles, Led Zeppelin samt den klassiske hip-hop og rockscene.
Musik og Inspiration
Leg med lyduniverset og forskellige inspirationskilder er kendetegnende for de fleste produktioner hos Mørklagt. Musikken og teksterne bærer præg af en aggressiv og ærlig tilgang, som de fleste lyttere kan genkende og relatere til.
